Indlæser Begivenheder

« All Events

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Vilma

20 april // 20:00 - 22:00

- 125 DKK

Sidste år udgav VILMA, med det borgerligere navn Marie Vilsbøll, sit debutalbum Kærlighedserklæringer, der høstede roser fra både presse og fans – heriblandt GAFFA, som kvitterede med fem stjerner. Pladen blev Ugens Album på både P4 og P5, og singlen ”Ligesom Dig” var Ugens Hit Tip på P4.

Også i medier som Nordjyske, Politiken, Jyllands-Posten og SØNDAG har man kunnet læse om VILMAs rørende kærlighedserklæringer til venner og familie.

I forbindelse med pladen drog VILMA på en længere Danmarks-tour, hvoraf flere koncerter endte udsolgt. D. 21. oktober kan hun igen opleves live, når hun spiller sin hidtil største headliner på
Hotel Cecil i København. Forud for koncerten udgiver hun sin første single siden debutpladen. Sangen hedder ”Vis mig det jeg har glemt” og dykker ned i den indre konflikt, Marie oplevede, da hun mødte sin forlovede.

– Jeg var i tvivl og bange for, om jeg skulle give ny kærlighed en chance, fordi min erfaring sagde mig, at det bare ville gå galt. Sangen er et udtryk for perioden, hvor jeg alligevel begyndte at tro på kærligheden igen, efter at have været bange for den, fortæller Marie.

Mere om VILMA:

Bag kunstnernavnet VILMA finder man Marie Vilsbøll – en 27-årig sanger, sangskriver og producer med benene solidt plantet i den jyske muld. Hun er vokset op i en helt almindelig kernefamilie i den vestjyske forstad Resenstad, men flyttede i 2019 til Aalborg for at studere populærmusik og lydproduktion på Aalborg universitet.

VILMA laver dansksproget, nærværende popmusik med håbet om at give lytteren en forudsætning for at bearbejde noget inderligt. Med afsæt i kærligheden til sin opvækst i det vestjyske favner VILMA både magien, det simple og det komplekse i at være et meget følsomt menneske. Gennem musikken opfordrer hun alle til at droppe den ironiske afstand til egne og andres følelser, når de faktisk fortæller noget, der er vigtigt for dem.

De seneste par år har VILMA markeret sig som en lovende liveartist på den danske musikscene – bl.a. i forbindelse med sin egen headliner-tour, som support for Mads Langer, Carl Emil Petersen, Signe Svendsen og Annika Aakjær og som en del af Signe Svendsen liveband. Hendes koncert på SPOT Festival i maj 2023 fik fem stjerner i GAFFA.

Dørene åbner kl 19:00

Detaljer

Dato:
20 april
Tidspunkt:
20:00 - 22:00
Pris:
125 DKK
Hjemmeside:
Køb Billet

Sted

Walthers Musikcafé

Detaljer

Dato:
20 april
Tidspunkt:
20:00 - 22:00
Pris:
125 DKK
Hjemmeside:
Køb Billet

Sted

Walthers Musikcafé