TILGÆNGELIGHED

Alle skal føle sig velkomne på Walthers Musikcafé – Også dig som har brug for lidt ekstra hensyn eller plads.

PARKERING

Du kan parkere 30 meter fra Walthers ved Kvickly Skanderborg. Pladsen er stor og let skrånende, men med niveaufri overgange og direkte adgang derfra til Walthers. Har du brug for hjælp til at krydse vejen eller på anden måde komme fra bilen til Walthers, så kan du altid kontakte os på forhånd, så kan vi assistere.

FYSISKE FORHOLD

Walthers ligger med indgang direkte fra Adelgade, og vi har en let skrånende rampe op til terrassen, som let bruges af kørestolsbrugere. Når du kommer indenfor, har vi selvfølgeligt handicap toilet. Vores personale, som du kan møde i døren på aftener med betalt entre, eller alle aftener i baren, kan altid hjælpe med at guide dig rundt på spillestedet.

BILLET OG ADGANG

Har du brug for at have en ledsager med kan vedkommende få gratis adgang. Du skal sende en mail til walthers@smukfest.dk hvor du fortæller hvilken koncert du vil til. Så kvitterer vi med en rabatkode, og en kort instruks i billetkøbet. Når du ankommer, vil både du og din ledsager have billet og vi sørger for en god plads.

SPØRGSMÅL?

Har du brug for at vide mere, hjælp eller vejledning; så kan du altid kontakte spillestedsleder Sandra Flammild på telefon eller mail. Vi glæder os rigtig meget til at tage i mod dig!

Sandra Flammild
Tlf: 2171 9342
Mail: walthers@smukfest.dk