Indlæser Begivenheder

« All Events

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Jazz Galla 2018: Sinne Eeg, Lennart Ginman & Peter Sprague

13 september // 19:30 - 23:00

- DKK 225

En jazzaften ud over det sædvanlige – Sinne Eeg Group & Peter Sprague (US) Den danske jazzstjerne, Sinne Eeg, spiller med sit band denne aften forstærket med den amerikanske guitarist, Peter Sprague, som er i særklasse. Inden hovedkoncerten spilles 2 kortere soloset, først med bassisten Lennart Ginman, dernæst med Peter Sprague.

Husk at du før koncerten kan tilkøbe en 2 retters menu for kun 149,-

Sinne Eeg Group & Peter Sprague (US)

Oplev intet mindre end 3 tidligere Ben Webster Prisvindere på samme scene sammen med en fænomenal trommeslager fra Sverige. Tilsammen udgør de Sinne Eeg Group. Bandet bliver desuden suppleret af den amerikanske superguitarist Peter Sprague. Så bliver det ganske enkelt ikke meget bedre. Man kan se frem til en jazzkoncert på internationalt topniveau!

Sinne Eeg, sang
Peter Sprague (US), guitar
Jacob Christoffersen, pno
Lennart Ginman, bas
Zoltan Csörz (SE), trommer

Koncerten er en fejring af Sinne Eegs seneste album ”Dreams”, som blev indspillet i USA med Eegs faste pianist, Jacob Christoffersen samt et hold amerikanske topmusikere. Det er første gang, at Sinne Eeg har indspillet udenfor Danmark, og ”Dreams” er blevet flot anmeldt i bl.a. Downbeat (4,5 ud af 5 stjerner) og The Guardian (4 ud af 5 stjerner) – Downbeat: ” The Danish jazz singer, an established star in Europe, checks all the boxes; burnished tone, perfect intonation, swing, unerring taste and an adventurous streak.”

The Guardian: ” Lustrous tones and alert improv from Danish star.”

Sinne Eeg har til denne lejlighed inviteret den amerikanske guitarist, Peter Sprague, med på scenen. De to musikere har ofte optrådt sammen under Sinne Eegs mange tournéer i USA. Det er nu første gang, at de to musikere spiller sammen i Danmark.

Sinne Eeg modtog i oktober 2016 Dronning Ingrids Hæderslegat – den sidste i en perlerække af flotte hædersbevisninger, bl.a Ben Webster Prisen, ), DR Jazz Prisen, 4 x Danish Music Award, den prestigefyldte, franske jazzpris Palmares fra L’Academie Du Jazz (de 60 vigtigste jazzkritikere i Frankrig) samt Holstebro Kommunes Musikpris.

Sinne Eeg er kendt for at være, om muligt, endnu bedre live end indspillet. Hendes koncerter kendetegnes ved stort nærvær, humor og et enormt musikalsk overskud, som bl.a. kommer til udtryk ved, at der i den grad leges og tages chancer på scenen – ikke mindst i hendes suveræne scat-sang, som må betegnes som værende i verdensklasse. Intet mindre!

Udover at have indtaget den hjemlige scene er Sinne Eeg ved at have godt fat i udlandet, hvor hun bl.a. jævnligt tournerer i lande som USA, Japan, Kina, Norge og Sverige. Især i Japan og USA er der store forventninger om kommende gennembrud efter flere succesfulde tournéer.

Sinne Eeg fik sit store gennembrud med cd’en “Waiting For Dawn” i 2007, for hvilken hun modtog en Danish Music Award (DMA) for ”Bedste Jazz Vokal Album 2007”. Politikens Boris Rabinowitch gav hende sjældne 6 ud af 6 hjerter i sin anmeldelse af cd’en. Sinne Eeg har siden modtaget adskillige priser, bl.a. Holstebro Kommunes Musikpris 2007. DR P2 Jazz Prisen 2009, en DMA for “Bedste Jazz Vokal Album ” i 2007, 2010, 2014 og 2015.

Guitaristen Peter Sprague er måske ikke kendt af så mange herhjemme, men ikke desto mindre har han indspillet og tourneret med en række af jazzens største ikoner, her iblandt Chic Corea, Dianne Reeves, Sergio Mendez, Hubert Laws og David Benoit. Ud over at besidde en stor musikalitet, har Peter Sprague et teknisk niveau, som er de færreste forundt. Hans musikalske inspiration udspringer ikke af nogen bestemt musikalsk genre. Selv nævner han guitaristerne Pat Metheny og Jimi Hendricks samt The Beatles som nogle af sine største helte, og han har spillet alt fra pop og latin til jazz og klassisk.

En uovertruffen musikalitet har gjort pianisten Jacob Christoffersen til en af de mest efterspurgte pianister herhjemme. Hans eminente timing, kreativitet og lyriske sans gør enhver koncert med ham til en oplevelse. Jacob Christoffersen og Sinne Eeg har gennem en lang årrække været faste samarbejdspartnere.

Lennart Ginman er en af de mest kreative musikere I landet. Man kender ham bl.a. fra samarbejdet Ginmann/Eivør, Ginman/Jørgensen samt Ginmann/Blachmann/Dahl.

Zoltan Csörsz vil nok være ukendt for de fleste danskere, men glæd jer! Han er et fantastisk bekendtskab. Zoltan er en af de mest efterspurgte trommeslagere i Sverige og kendt for sin alsidighed. Han er ungerer men har boet i Malmø i mange år. Som trommeslager er han i en klasse, hvor kun meget få befinder sig i. Han er fast medlem af den svenske pianist Jan Lundgrens trio samt kultbandet The Flower Kings, og han har spilletr bl.a. med den svenske sangerinde Viktoria Tolstoy. Vi har tidligere set ham i Danmark, bl.a. som medlem af pianisten Nicolaj Bentzon Brotherhood (1999)

The name – Sinne Eeg – maybe hard to remember, at first. But anyone who listens to her album, The Beauty of Sadness, as well as her similarly appealing Don’t Be Blue, or hears her in live performance will have no difficulty recalling either the name or the unforgettable music of this remarkable artist. If there’s any justice in the world, Grammy nominations will be beckoning to Sinne in 2013 and beyond.
– Don Heckman, Vitello’s, 2013

 Sinne Eeg ”Dreams”:

⭐⭐⭐⭐⭐Politiken https://politiken.dk/kultur/musik/art6188660/Sinne-Eegs-nye-jazz-album-swinger-som-bare-pokker

⭐⭐⭐⭐ Gaffa http://gaffa.dk/anmeldelse/122526/en-nogle-til-jazzens-hjemland/

⭐⭐⭐⭐ Berlingske https://www.b.dk/musik/diva-paa-droemmerejse

“Mesterligt!” Jazznyt.blogspot http://jazznyt.blogspot.dk/2017/10/sinne-eeg-dreams-stunt-lpcddlstream.html

Lennart Ginman (DK)

– solokoncert med bassisten Lennart Ginman

Forvent processeret kontrabas, klassiske trommemaskiner, filtre, loop-pedal og rigeligt med effekt-pedaler, når bassisten og komponisten Lennart Ginman denne aften præsenterer os for sit soloprojekt.

Musikken næres af autonomi og ubundethed. Kompositioner og lyd skulptureres i nuet, og vokser frem som en sten, der formes, udfordres og tilhugges. Ingen lyde er pre-programmerede, samplede eller pre-indspillede.

Ideer udvikler sig til kompositioner og lader sig føde af mørket, – Måske som et lille repeteret, eftertænksomt og minimalistisk rytmisk mønster som udvikler sig til et stærkt forrevet, manipuleret og abstrakt lydlandskab. Under skabelsens egen logik vokser musikken frem, lader sig materialisere i en ny klanglig form og føjer sig til rækken af ukendte selvfølgeligheder.

Melankoliens mørke og længslens bittersødme er det altid tilstedeværende dna i Ginmans musik. Et dna som også afspejler Ginmans finske rødder og hans kærlighed til Edgar Allan Poes digte. Soloformatet er en så krævende form, at det uden tvivl vil aftvinge nye sider af Ginmans talent.

Detaljer

Dato:
13 september
Tidspunkt:
19:30 - 23:00
Pris:
DKK 225

Detaljer

Dato:
13 september
Tidspunkt:
19:30 - 23:00
Pris:
DKK 225